Sådan kan du træne op til at stå på ski til vinter

2023-10-20

Vinteren er snart over os! Det vil sige for os herhjemme, filmaftener med varm kakao og dyner på sofaen. Men for dem, der vil have nogen spænding i vinteren, står den næsten 100% på en skiferie. Men, hvordan træner man lige op til 8 timers ski, hver dag i en uge? Det finder vi ud af her.

Et godt træningsprogram

Ski kræver stærke benmuskler, især lår, hamstrings og lægge. Øvelser som squats, lunges, og step-ups er effektive til at opbygge muskelstyrke i benene. Inkluder også balanceøvelser for at forbedre din stabilitet på skiene. Ligeledes indebærer ski både klatring og nedkørsel, hvilket kræver god kardiovaskulær udholdenhed. Så prøv at inkludere aktiviteter som løb, cykling eller svømning i din træningsrutine for at forbedre din kondition.

Når man står på ski, er det posturale system på kæmpe arbejde. Der er så mange sanser, der skal passe overens, hvilket en i forvejen god balance kan hjælpe på. Derfor er en stærk core (mavemuskler og rygmuskler) afgørende for at opretholde balance og kontrol på skiene. Gode øvelser til din core kan indkludere øvelser som; bækkenløft, leg lifts og russian twists. 

Sidst men ikke mindst, så indebærer ski forskellige bevægelser og stillinger. Derfor er det vigtigt at arbejde på din fleksibilitet og mobilitet. Strækøvelser som yoga eller pilates kan hjælpe med at forbedre din rækkevidde af bevægelse og reducere risikoen for skader.  

Download dit træningsprogram nedenfor

Benyt dig endelig af mit træningsprogram

Og, hvis du nu synes, det skal være endnu bedre. Eller, det kan være du har skader, der gøre det sværere at stå på ski, hvilket du gerne vil have trænet op inden, så kontakt mig endelig. Så hjælper jeg hellere end gerne med at gøre dig klar til ski-sæsonen. 

Personligt har jeg en ACL - skade, som ville skulle trænes op, hvis jeg skal på ski. Her ville det være stabilitet omkring knæ & hofte, der vil være main focus. Sammen med en god styrke i coren for bedre kunne opretholde min egen balance.

Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål eller vil have en snak om træning. Brug formularen nedenfor.

IM'S SPORT & VELVÆRE, bystævnet 21b, 5792 Årslev
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis!